Praktikant søges til undersøgelse og skabelse af bynatur i København
Growing Pathways søger praktikan til Natur i Byen – projekt, hvis mål er at bringe flere hundrede tusind københavnere ud i hovedstadens natur. Sammen med projektets tre partnere Growing Pathways, Miljøpunkterne, og Life Exibitions skal der dannes et solidt netværk, der understøtter den videre udvikling af bynatur og grønne/blå områder i København.
Growing Pathways søger i den forbindelse en kandidatstuderende i sociologi, samfundsvidenskab, antropologi, bæredygtighed, byplanlægning, eller tilsvarende til at varetage opgaver i netværksopbygnings-regi. Du kan også være nyuddannet kandidat med mulighed for lang virksomhedspraktik.
Metoderne du vil blive introduceret til gennem projektet er fx proces- og kommunikationsdrevne tilgange, place-branding, og lokal udvikling via cultural mapping, fællesskabsudvikling.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at foretage interviews, arbejde med mobilisering af netværk, bistå ved facilitering af workshops og lettere analysearbejde. Alt i alt vil du få indsigt i arbejdet med byudvikling og community-building fra et praktisk og akademisk lærerigt perspektiv.
Vi søger en praktikant der er parat til at arbejde selvstændigt, som ikke er bange for at spørge og undersøge, som glæder sig over at se bæredygtige fællesskaber vokse frem og som er tryg ved at dele sin tid mellem computerarbejde og arbejdet ude i felten blandt mennesker og organisationer.
Projektet vil løbe frem til udgangen af 2017. Men det vil være ideelt, hvis du er parat til at starte hurtigst muligt. Arbejdet vil foregå i København.
Ring til Kajsa Paludan +45 2643 5640 eller Oleg Koefoed på +45 2685 8371 for at høre mere om praktikstillingen. Send din ansøgning til info@growing-pathways.com
Du kan læse mere om Growing Pathways på www.growing-pathways.com
Ansøgningsfrist 5. maj 2017